top of page

Under 100 kcal desserter

  • Forfatters billede: Natasja Østermark
    Natasja Østermark
  • 22. sep. 2020
  • 3 min læsning

Opdateret: 26. feb.


SÅ nåede bloggen 1.000 views! Wauw hvor er det fantastisk at se!

I denne anledning har jeg derfor samlet lidt forskellige lækre desserter som ALLE indeholder mindre end 100 kcal... Livet handler nemlig ikke kun om vægt og målinger. Man skal også huske at leve.

Det sagt, skal man altså heller ikke svælge i tunge kaloriebomber og ødelægge det gode arbejde... hermed dette opslag. Håber I får nogle gode oplevelser med disse.


Mangois:

Antal: 4 portioner   Forberedelse: 5 min.   Tilberedning: 5 min.     Fryseegnet: Ja


Kulhydrat: 18,2 g

Fedt: 0,4 g Protein: 5,5 g Kcal: 93

Ingredienser: 

200 g vaniljeskyr, 0,2%

320 g frossen mango, kan købes frossent eller fryses ned selv dagen før

20 g honning


Fremgangsmåde:

1. Kom alle ingredienserne i en blender.


2. Blend til en blød kremet konsistens.


Kan nedfryses, men er klart bedst lige efter det er lavet. Forsøg også med andre frosne bær og frugter.


Squash brownie:

Antal: 15 portioner   Forberedelse: 10 min.   Tilberedning: 55 min.     Fryseegnet: Ja


Kulhydrat: 23,6 g

Fedt: 1,6 g Protein: 2,3 g Kcal: 96

Ingredienser: 

325 g revet squash

125 g brun farin

100 g sukrin gold

3 dl usødet æblemos, kan evt. laves selv

2 æg

2 tsk. vaniljeessens

1,5 dl hvedemel

2,25 dl bage kakao

2 tsk. bagepulver

Lidt kanel

Lidt salt


Fremgangsmåde:

1. Opvarm ovn til 200 grader. Smør en bageform med lidt fedtstof.


2. Bland squash med sukker, æblesauce, æg og vanilje.


3. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt.


4. Bag i ca. 55 min.


FremgangsmådeAlle ingredienserne til dejen blendes sammen og hældes i en sprøjtepose (eller frysepose med et hul.

  1. Dejen sprøjtes ud på en bageplade som 12 snegle.

  2. Fyldet fordeles over sneglene, som bages ved 200 grader i cirka 20 minutter.

Keto kanelsnegle:

Antal: 12 portioner   Forberedelse: 10 min.   Tilberedning: 4 min.     Fryseegnet: Ja


Kulhydrat: 5 g (1 g netkarb)

Fedt: 7,5 g Protein: 4,1 g Kcal: 90

Ingredienser: 

4 æg

1 dl kokosmælk, light

25 g smør, smeltet

2 spsk. husk

1 dl fedtreduceret mandelmel

4 spsk. sukrin gold

2 tsk. bagepulver

Fyld:

50 g smør

50 g sukrin gold

1 spsk. kanel


Fremgangsmåde:

1. Forvarm ovn til 200 grader. Bland ingredienserne til dejen i en blender. Blend til ensartet konsistens og kom i en sprøjtepose/frysepose.


2. På en bageplade sprøjtes dejen ud som 12 snegle.


3. Bland ingredienserne til fyldet. Fordel over sneglene (trækker ned i under bagningen).


4. Bag nu i ca. 20 min. til gyldne.


Mint marengs:

Antal: 12 portioner   Forberedelse: 10 min.   Tilberedning: 60 min.     Fryseegnet: Nej


Kulhydrat: 16,3 g

Fedt: 1,3 g Protein: 1,1 g Kcal: 81

Ingredienser: 

3 æggehvider

1 dl sukker

½ spsk. æbleeddike

125 g pebermynte chokolade evt. Aftereight/Fazermint/lignende, hakket

Fremgangsmåde:

1. Opvarm ovn til 200 grader og forbered to bageplader med bagepapir.


2. Pisk æggehviderne næsten stive. Tilsæt sukkeret langsomt, en spsk. ad gangen sammen med æbleeddiken, og fortsæt til der formes stive, glinsende toppe


3. Tilsæt den hakkede pebermynte chokolade ved at folde den forsigtigt i.


4. Kom på bagepladerne og bag ca. 60 min. til de er bagt tørre udenpå, men stadig har en god tekstur med bid i indvendigt. Tag ud og lad afkøle fuldstændigt.


Opbevar i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Kan holde sig i 3-5 dage, hvis ikke de bliver spist (hvilket sker hos mig).

Comentarios


bottom of page